Bruttolønsordninger
Bruttolønsordninger, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er en samlet betegnelse for de ordninger, hvor en medarbejder går ned i løn og i stedet modtager et eller flere personalegoder fra din arbejdsgiver.
Følgende betingelser skal være opfyldt for en bruttolønsordning:
- Aftalen skal være inden for rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster, der regulerer ansættelsen.
- Aftalen skal indebære en reel fremadrettet nedgang i din kontante løn.
- Den aftalte lønomlægning skal som udgangspunkt løbe over hele lønaftaleperioden eller som en tommelfingerregel i minimum 12 måneder.
- Det skal være arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed. Du må altså ikke selv betale for godet og efterfølgende få refunderet udgifterne.
- Nedgangen i din kontante løn skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med dit forbrug af godet eller med de løbende omkostninger for arbejdsgiveren.
Kilde: http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=5190&vId=0
Når sådanne ordninger overhovedet er interessante, skyldes det skattereglerne. Mens pengeløn altid beskattes krone for krone, så er det ikke alle personalegoder, som beskattes med et beløb svarende til værdien af godet. Nogle bestemte goder beskattes således med et mindre beløb, og for disse goder er en bruttolønsordning en fordel. Ikke for andre.
Bruttolønsordningerne er blevet voldsomt populære inden for de senere år, men politiske indgreb mod visse personalegoder har dog begrænset udbredelsen. Nedenfor giver vi en oversigt over de personalegoder, som det fortsat kan være interessant at etablere som bruttolønsordninger. Vi beskriver også de krav, som SKAT stiller for at godkende sådanne ordninger.
Arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, er skattefri for den ansatte. Godet er derfor velegnet til at indgå i en bruttolønsordning.
Kilde: http://www.bdo.dk/faglig-info/publikationer/skat-og-moms/bruttoloensordninger/
Regler i forhold til moms
For at en ydelse kan anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, skal der været tale om en behandling, og ydelsen skal udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv.
Der vil være tale om en behandling i de tilfælde, hvor ydelsen har til formål at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.
Ydelsen vil blive anset for leveret som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv, når udøveren har de krævede faglige kvalifikationer. Vores behandlere er uddannet fysioterapeuter, og de har derved de krævede faglige kvalifikationer.
Endelig bemærkes det, at såfremt en ydelse ikke anses for at opfylde betingelserne, så kan den alligevel anses for omfattet af momsfritagelsen, såfremt den leveres som en biydelse eller i nær tilknytning til en selvstændigt momsfritaget hovedydelse.
Det er alene behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder(anomalier), der er omfattet af momsfritagelsen.
Momsfritagelsen omfatter dermed alene ydelser, som har et terapeutisk formål. Kravet til det terapeutiske formål, som ydelserne skal forfølge, er det samme uanset hvilket behandlingsområde, der er tale om, og uanset hvem udøveren er.
Sundhedsydelser, der retter sig mod at forbedre en persons generelle sundhedstilstand/velvære, kan ikke anses for at behandling. Eksempelvis er motion, wellness mv. som udgangspunkt ikke omfattet af momsfritagelsen. Det er således en forudsætning, at ydelserne relaterer sig til en persons konkrete sygdom eller sundhedsmæssige uregelmæssighed.
En momspligtig ydelse kan endvidere momsfritages, hvis den leveres i nær tilknytning til en ydelse, som opfylder betingelserne for momsfritagelse.
En ydelse kan anses for leveret i nær tilknytning til en momsfritaget ydelse, hvis den er uomgængeligt nødvendig for at opnå formålet med den momsfritagne ydelse.
Kilde: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1880716
Moms i forbindelse med massageordninger og lignende:
Der er som udgangspunkt ikke moms på udgifter til massage, zoneterapi mv. Udgifter i forbindelse med massagebriks mv., som virksomheden stiller til rådighed i forbindelse med massage i virksomhedens lokaler, anses for at være en driftsudgift og kan derfor fratrækkes efter de almindelige regler om fradragsret.
Kilde: http://www.pwc.dk/da/publikationer/2015/pwc-personalegoder-2016.pdf
Regler i forhold til sundhedstjek
Skat:
Et arbejdsgiverbetalt ”sundhedstjek”, som foretages på arbejdspladsen på arbejdsgivers foranledning, er skattefrit for medarbejderen, hvis sundhedstjekket ydes som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik og ikke har nogen væsentlig økonomisk værdi. SKAT har tidligere accepteret skattefrihed for sundhedsundersøgelser af generel, overordnet karakter, når undersøgelserne har været af mindre omfang og har omfattet måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kondital og kulilteindhold. Skatterådet har dog udvidet området for sundhedstjek, hvorefter en sundhedsundersøgelse, der omfattede et spørgeskema, interview og en sundhedsundersøgelse på op til 30 minutter (omfattende 7-8 forskellige undersøgelser foretaget af en læge på arbejdspladsen) og til en samlet værdi af 1.500 kr., ikke skulle anses som en egentlig helbredsundersøgelse, der rækker ud over de forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Sundhedsundersøgelsen blev i den konkrete sag anset som et skattefrit gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Har sundhedsundersøgelsen derimod karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, fx måling af lungefunktion, røntgen af lunge og hjerte, er medarbejderen skattepligtig heraf.
Moms:
Moms på sundhedsrelaterede udgifter kan (formentlig) fratrækkes, såfremt sundhedstjekket er skattefrit for den enkelte medarbejder. Momspraksis på området er imidlertid særdeles begrænset, da momspligten for sundhedstjek først er indført inden for de seneste år.
Udgifter til sundhedstjek vil ofte være momsbelagte, hvis sundhedstjekket ikke har til formål at diagnosticere, behandle og helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder.
Kilde: http://www.pwc.dk/da/publikationer/2015/pwc-personalegoder-2016.pdf
De nyeste regler fra 2016:
Skattepligtige ordninger:
Arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsordninger er et skattepligtigt personalegode. Dækker sundhedsforsikringen således både arbejdsmæssige skader og skader, der er opstået i privatsfæren, er medarbejderen skattepligtig af hele forsikringspræmien, medmindre forsikringen er opdelt i særskilte policer.
Skattefrie ordninger:
Medarbejderens anvendelse af arbejdsgiverbetalte massageordninger og lignende er skattefri, når der er tale om decideret forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgivers afholdelse af udgiften til behandlingen. Bemærk, at ordningen er skattefri, selvom massageordningen ikke tilbydes alle medarbejdere eller ikke indgår som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik. Skattemyndighederne har endvidere bekræftet, at også arbejdsgiverbetalte behandlinger med zoneterapi, akupunktur og kiropraktik er skattefri for medarbejderne, når disse sker som led i forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.
Arbejdsgiverens betaling af præmie til en behandlingsforsikring, hvor forsikringen udelukkende dækker behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, er skattefri for medarbejderne. Medarbejdere er ligeledes skattefri af arbejdsgivers direkte betaling af behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme. Det er afgørende, at forsikringen udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og at skaden/sygdommen reelt udspringer af arbejdet.
Kilde: http://www.pwc.dk/da/publikationer/2015/pwc-personalegoder-2016.pdf
