Træninger
Træningsvejledning til eliteidrætsudøveren
Idrætsudøvere er forskellige, både i forhold til personlighed, træningsbaggrund og forudsætninger. Derfor er det vigtigt at du får lagt en træningsplan der i forhold til de ting, som vi finder frem til, når vi tester din VO2 max og din maksimale muskulære styrke i forhold til max-tests af de muskler, der er relevant for netop din idræt.
Alle seriøse sportsfolk har et stort behov for sparring.
Vi henvender sig til dig der ønsker en radikal livsstilsændring. Vi sikrer at du bliver fulgt på tæt hold, med jævnlig feedback og sparring. Træningsplanen vil på baggrund af dine seneste træningsdage og din feedback, blive justeret og tilpasset til dit aktuelle niveau. Den optimale præstation opnås, når der er balance og samspil mellem træning, kost, restitution, kropsfunktion og mentalitet. Det er vigtigt at vi optimerer alle aspekter der har indflydelse på din præstationsevne.
Vi tilbyder:
- Evaluering af træning og telefonsamtaler omkring specifikke problemstillinger og udfordringer
- Mail-support
- Relevante tests på klinikken, så du kan følge fremgangen og resultaterne med din træning
- Skadesforebyggelse/-behandling
Træningsvejledning til motionisten
Mange har i dag en anderledes livsstil end før i tiden. Vi sidder ofte mere stille, vi er mere online og vi er mere pressede på flere niveauer i livet. Mennesket er ikke skabt til at sidde så meget stille, som mange gør i dag. Derfor er det vigtigt at vi holder os i gang fysisk! Vores krop er skabt til at arbejde.
På klinikken tilbyder vi:
- Hjælp til at komme i gang med fysisk aktivitet og motion, hvor det er en stor fordel at have en sparringpartner, når du skal i gang med at træne, og ikke mindst når du skal fastholde træningen over tid og få skabt nogle gode nye motionsvaner.
Det kan foregå enten som en del af et kostvejledningsforløb eller som et selvstændigt forløb kun vedrørende motion.
- Individuel træningsplan, hvis du ønsker at optimere din løbetræning.
Det kan f.eks. være fordi du har et ønske om at komme i gang med at løbe/træne, eller måske har du et bestemt mål, du vil træne efter.
Fitball er styrke- og stabilitetstræning med stor fitnessbold. Vi arbejder med langsomme bevægelser med fokus på balance, stabilitet, styrke, udholdenhed og mobilitet. Hele kroppen bliver nænsomt arbejdet igennem med særlig fokus på kroppens kerne, hvor vi kommer ind og rammer de dybereliggende muskler, der stabiliserer og holder kroppen på plads. Fitball-træning kan stå alene eller bruges som supplement til andre former for træning/idræt. Alle kan deltage.
Dette hold er for tøser i den bedste alder! Her får du trænet hele kroppen igennem både mht. generel styrke men også kondition. Der tages individuelle hensyn, så alle kan deltage.
Som navnet fortæller, koncentreres alle anstrengelser om området mellem bryst og knæ. Dog først en kort opvarmning. Mave, baller og lår er en slags bodytoning uden træning af overkroppen, men med en meget effektiv opstramning af de punkter, som mange kvinder (og mænd) er lidt ømme overfor. Her kræves ingen rutine, selv den grønneste nybegynder kan deltage.
Sjov, effektiv og motiverende holdtræning med fysioterapeut, hvor du får styrketræning, konditionstræning, balancetræning og afspænding.
Kom i topform sammen med din fysioterapeut – i trygge omgivelser, hvor du får råd og vejledning om motion hvér gang du træner. Alsidig træning, der kombinerer sjov holdtræning med dit individuelt tilrettelagte træningsprogram.
På vores pilatesholdet er der fokus på musklerne, der holder legemet i balance og som er nødvendige for at stabilisere kroppen. Øvelserne i programmet omfatter vejrtrækningskontrol, stabilisering af rygsøjlen og generel styrke af hele kroppen.
Øvelserne er er effektive mod smerter i bevægeapparatet, og udvikler din fysiske formåen. Der er ligeledes fokus på afspænding.
Der er en stor del af læring i pilates, hensyntagen til bevægelse med kvalitet over det frie led. Mange øvelser kan også bruges i din dagligdag.
Cirkeltræningen er for dig som ønsker at røre hele kroppen hver gang, uden en masse indstillinger på maskiner, men hellere bruge tiden på effektiv allround træning!
Cirkeltræning er en meget tidseffektiv træningsform, hvor du inden for kort tid opnår effekt på: styrke, kondition, fedtforbrænding og sundhed.
Vi instruerer dig igennem cirkeltræningsprogrammet, så du får en god grundtræning og kommer i form. Du bestemmer selv dit træningsniveau.
Cirkelprogrammet består af x-antal forskellige øvelser i én runde.
Du træner hver øvelse i 30 sekunder, inden du går videre til næste øvelse.
Du kan nå x runder på x minutter.
Stram Op er styrketræning for hele kroppen. Vi arbejder med styrke-, stabilitets- og balanceøvelser, der går i dybden og får både fat i de store muskelgrupper og de små stabiliserende kernemuskler, vi sjældent bruger i hverdagen. I Stram Op arbejder vi med mindre belastning og flere gentagelser i forhold normal styrketræning. Resultatet bliver en slank og strammere krop frem for større muskelmasse. Holdet er perfekt for dig, der gerne vil styrke din krop, gerne vil have et godt supplement til den daglige træning i maskiner. Alle kan deltage.
En time med styrkeøvelser hvor vi arbejder med kondition, balance, mave/ryg, og smidighed. Der bliver strukket godt ud til sidst. Vi arbejder med og uden redskaber. Sved på panden – så husk håndklæde og vand.
Kom med og træn som en bokser, dog uden direkte kontakt ved slag. Kondi, styrke, og koordination er alle parametre som bliver bragt i spil! Boksetræning for alle! Uanset alder og niveau.
Dette hold er for alle, her får du trænet hele kroppen igennem både mht. generel styrke men også kondition.
Der tages individuelle hensyn, så alle kan deltage.